Hudfoldsbetændelse (Intertrigo eller Hudfoldsdermatitis) er en overfladisk hudbetændelse, der opstår i områder, hvor hud ligger mod hud.
Faktaboks
- Hudfoldsbetændelse skyldes en irritation i huden, som opstår pga. fugt og friktion mellem to hudflader
- Racer med meget hud og overvægtige hunde har større risiko for hudfoldsbetændelse, men alle kan få det, når omgivelserne er varme og/eller fugtige
- Symptomerne på hudfoldsbetændelse inkluderer rød, varm, fugtig og evt. fortykket hud i området, ildelugtende lugt, evt. sårdannelse, kløe og pelstab
- Målet med behandlingen er at fjerne symptomerne og forebygge nye udbrud. Ofte er livslang forebyggende behandling nødvendigt for at undgå, at problemet kommer igen
Hvad er hudfoldsbetændelse?
Hudfoldsbetændelse (intertrigo eller hudfoldsdermatitis) er en overfladisk hudbetændelse, der opstår i områder, hvor hud ligger mod hud.
Områder med hudbetændelse bliver ofte angrebet af bakterier og/eller gærsvampe, og det kan give anledning til sekundær infektion.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne varierer afhængig af sværhedsgraden. De hyppigste symptomer inkluderer:
- Varm, rød, fugtig og evt. fortykket hud
- Små knopper og/eller små sår
- Ildelugtende lugt
- Irritation og kløe
- Pelstab
Hvad er årsagen til hudfoldsbetændelse?
Hudfoldsbetændelse skyldes fugt, nedsat ventilation og friktion mellem to hudflader.
Kontakt mellem hudflader skaber irritation, der i kombinationen med fugt, nedbryder hudens beskyttende barriere og danner gode vækstbetingelser for bakterier og gærsvampe, så der opstår en sekundær infektion.
Den sekundære infektion giver smerte og hævelse af huden, der nedsætter ventilationen yderligere, og det skaber en ond cirkel.
Problemet er særligt udpræget hos hunderacer med meget hud, såsom engelske og franske bulldogs, mops, cocker spaniels, shar-pei og basset-hunde. Det er dog ikke alle hunde med hudfolder, der får hudfoldsbetændelse, hvilket tyder på, at andre faktorer spiller ind.
Typiske steder for hudfoldsbetændelse inkluderer ansigtsfolder, næsefolder, læbefolder, nakkefolder, halefolder og vulvafolder hos overvægtige tæver.
Sværhedsgraden af hudfoldsbetændelse kan variere fra en mild overfladisk hudbetændelse til alvorlig betændelse og dybe og smertefulde sårdannelser.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er baseret på en klinisk undersøgelse med prøveudtagning fra de berørte områder.
En eller flere af følgende test kan anvendes til at bekræfte diagnosen:
- Tapetest eller hudsvaber: Der tages en prøve fra det berørte område, som farves og mikroskoperes for at afgøre, om der er svampe eller bakterier til stede.
- Bakteriedyrkning og resistensbestemmelse: For at identificere hvilke bakterier, der er involveret, og om de er resistente over for nogle typer af antibiotika, kan der laves en bakteriedyrkning og resistensbestemmelse.
Smitter hudfoldbetændelse?
Hudfoldsbetændelse smitter ikke til andre dyr, men hvis der kommer sekundær infektion, er der mulighed for smitte.
Hvordan behandler man hudfoldsbetændelse?
Behandlingen fokuserer på at holde området tørt og rent, dvs. man fjerner cellerester, sekret samt de bakterier- og/eller gærsvampe, der forårsager infektionen.
I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at rense området med klorhexidin, bakterie- og svampedræbende shampoo eller antibiotikasalve. I mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotika som tabletform.
I nogle tilfælde kan man fjerne hudfolden kirurgisk og dermed forhindre, at problemet opstår igen.
Hvis en underliggende årsag kan identificeres, bør denne behandles.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Det er vigtigt at få en evt. infektion behandlet, da den ellers kan sprede sig.
Ofte er det nødvendigt at behandle forebyggende for at undgå, at der igen opstår hudfoldsbetændelse.
Hvilke risikofaktorer findes for hudfoldsbetændelse?
Hunde med meget hud, anden underliggende hudlidelse eller overvægtige hunde er i større risiko for hudfoldsbetændelse, men alle hunde kan få det, når omgivelserne er varme og/eller fugtige.